En union med lige muligheder / #EUDiversityCapitals
Prisen som europæisk hovedstad for inklusion og mangfoldighed anerkender det arbejde, der udføres af kommuner og regioner i Europa for at fremme inklusion og skabe samfund uden forskelsbehandling.
Lokalforvaltninger kan ansøge om prisen og får dermed chancen for at vise verden, hvad disse "hovedstæder for inklusion" gør for at skabe mere mangfoldige og inkluderende rum for deres borgere.
Hvem kan ansøge?
Konkurrencen er åben for lokalforvaltninger som for eksempel kommuner og regioner i EU. Ansøgningerne skal indsendes af en officiel repræsentant.
Ansøgerne vil blive bedt om at beskrive centrale initiativer, der fremmer mangfoldighed og inklusion.
Initiativer, som omfattende tager fat på forskellige årsager til forskelsbehandling (især køn, alder, funktionsevne, race/etnisk oprindelse, religion og seksuel orientering/kønsidentitet og kønsudtryk) og har en intersektionel tilgang, vil være en fordel.
Der er nærmere oplysninger i konkurrencereglerne
Hvordan ansøger man?
- Ansøgerne skal oprette en profil og ansøge via online-ansøgningsformularen
- De skal udfylde alle afsnit i online-ansøgningsformularen og indsende den inden den 15. februar 2023 kl. 12:00 CET
- Ansøgningerne kan udfyldes på alle officielle sprog i EU. De vil blive maskinoversat til engelsk. Hvor det er muligt, opfordres ansøgerne til at indsende deres projektforslag på engelsk for at lette håndteringen af forslagene.
- Ansøgerne kan også uploade elle inkludere et link til en PowerPoint-præsentation med 10 slides som illustration af deres ansøgning.
- Ansøgerne skal vedlægge en tro og love-erklæring (bilag III), som er underskrevet af borgmesteren eller den repræsentant med det højeste ledelsesansvar, som ved lov er bemyndiget til at repræsentere kommunen/regionen.
Se vejledningen for at få nærmere oplysninger om ansøgningsprocessen
Tidslinje for konkurrencen
Milepæle |
Omtrentlig periode |
Ansøgningsprocessen åbner |
6. december 2022 |
Ansøgningsprocessen lukker |
15. februar 2023 kl. 12:00 CET |
Uafhængige eksperter evaluerer |
Februar/marts 2023 |
Europæiske juryer evaluerer (den generelle konkurrence og den LGBTIQ-specifikke særpris) |
Marts/april 2023 |
Ansøgerne informeres |
April 2023 |
Prisen som europæisk hovedstad for inklusion og mangfoldighed 2023 overrækkes |
27. april 2023 |