Spring til indhold

Skabelse af samfund med ligestilling

EU-initiativer for mangfoldighed 2023

Lighed og mangfoldighed er en vigtig prioritet for Europa-Kommissionen. For at bekæmpe forskelsbehandling og presse på for samfund med mere ligestilling har Kommissionen vedtaget en proaktiv tilgang, med målrettede handlingsplaner og foranstaltninger.

Som en del af de løbende tiltag for at levere en dedikeret indsats for at fremme mere inklusive og retfærdige samfund i Europa lancerede Kommissionen for anden gang prisen som europæisk hovedstad for inklusion og mangfoldighed. Initiativet supplerede den årlige europæiske mangfoldighedsmåned, som skaber opmærksomhed om vigtigheden af mangfoldighed og inklusion på arbejdspladsen og i alle samfundets aspekter.

Se de vigtigste øjeblikke fra arrangementet nedenfor.

Prisen som europæisk hovedstad for inklusion og mangfoldighed

En union med lige muligheder / #DiversityCapitals

Prisen anerkender det arbejde, der udføres af kommuner og regioner i Europa for at fremme inklusion og skabe samfund uden forskelsbehandling.

Lokalforvaltninger kan ansøge om prisen og får dermed chancen for at vise verden, hvad disse "hovedstæder for inklusion" gør for at skabe mere mangfoldige og inkluderende rum for deres borgere.

Læs mere

Den europæiske mangfoldighedsmåned

Få arbejdsgiverne med på vognen / #EUDiversityMonth

Den europæiske mangfoldighedsmåned skaber opmærksomhed om vigtigheden af mangfoldighed og inklusion på arbejdspladsen og i alle aspekter af vores samfund. Den handler om forskellige gruppers repræsentation og synlighed, hvor forskellige perspektiver værdsættes og integreres i arbejdsmiljøet.

Den europæiske mangfoldighedsmåned fejrer tiltag iværksat af organisationer for at være med til at opbygge lige og inkluderende miljøer til gavn for alle. Dette initiativ er en del af Europa-Kommissionens dedikerede indsats for at bekæmpe forskelsbehandling og fremme mangfoldige og inkluderende arbejdspladser.

Læs mere

EU's værktøj til selvvurdering af mangfoldighed

Brug vores værktøj til selvvurdering af mangfoldighed for at finde ud af, hvordan jeres organisation står mht. mangfoldighed på nuværende tidspunkt – er I mangfoldighedsmester, mangfoldighedspioner, mangfoldighedsudforsker eller på vej til mangfoldighed? – og gå i gang med at finde ud af, hvordan I kan videreudvikle jer.

Læs mere

Arrangement på højt niveau i Bruxelles i 2023

Europa-Kommissionen afholdt et arrangement på højt niveau om mangfoldighed d. 27.-28. april 2023 med EU-kommissæren for ligestilling, Helena Dalli, hvor vinderne af prisen som europæisk hovedstad for inklusion og mangfoldighed blev annonceret, og den europæiske mangfoldighedsmåned 2023 blev erklæret for åben.

Arrangementet samlede byer og regioner, politiske beslutningstagere, mangfoldighedsansvarlige, ledende personer fra signatarer til mangfoldighedschartret samt andre organisationer og interessenter.

Vær social med os
# EUDiversityMonth # DiversityCapitals

Tilbage til toppen